Kollegerne er det vigtigste værn ved vold og krise på arbejdspladsen. Med krisepsykolog Rikke Høgsted (2/3)
Socialt Indblik - Podcast tekijän mukaan Socialt Indblik - Torstaisin

”Problemet ved, at man som det første tænker: ”Vi skal have professionel hjælp, så personen skal hen til en krisepsykolog,” er, at vi tager personen ud af fællesskabet og isolerer personenhelt væk fra gruppen.” Det fortæller krisepsykolog Rikke Høgsted om i dette andet afsnit af vores lille miniserie om krisehåndtering. Rikke Høgsted er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”. I serien får du en indføring i, hvad der er vigtigt i den gode krisehåndtering, både når det er en akut krise og ikke mindst i forebyggelsen. I program to af de tre programmer fortæller Rikke Høgsted om de første trin i hendes model ”Hjælpepyramiden”, hvor krisepsykologen er helt i toppen. Alligevel ser Rikke Høgsted ofte, at når der sker en krise for en medarbejder, så tager lederen straks elevatoren til toppen og ringer til krisepsykologen. De springer fundamentet over. Det er kollegerne. Men hvad er det, kollegerne kan? Hvorfor er kollegerne fundamentet i den hjælpepyramide? Hvad kan kollegastøtte én til én og i gruppen, når krisen rammer den enkelte medarbejder?Du kan se trinene i Rikke Høgsteds hjælpepyramide i episodebeskrivelsen på SocialtIndblik.dkTilrettelæggelse: Niels Svanborg.Udgivet af Socialt Indblik.