Sygt nok: Behøver alternativ behandling bevis?
Sygt nok - Podcast tekijän mukaan DR
Kategoriat:
På Sygehus Lillebælt i Vejle forsøger en forsker lige nu at undersøge, om patienter har glæde af alternativ behandling. Men hvordan kan man vide, om alternativ behandling virker, når videnskaben ikke kan måle en effekt? Og er det overhovedet vigtigt at dokumentere en virkning, hvis bare patienterne har glæde af behandlingen? De to spørgsmål er kernen i denne tredje og sidste episode i Sygt nok's miniserie om alternativ behandling. Og som noget helt særligt lukker vi også holdningerne ind i Sygt nok, når Maja Thiele inviterer gæster ind til en debat om de alternative behandlingers berettigelse. Gæster: Mette Stie, PhD-forsker ved Vejle Sygehus. Lise Lotte Gluud, professor ved Hvidovre Hospital. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen. Jens Christian Christensen, formand for foreningen Danske Akupunktører. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Produceret af: Søren Bjørn-Hansen.