Sygt nok: Doktoren forstår ikke, hvad jeg siger
Sygt nok - Podcast tekijän mukaan DR
Kategoriat:
Ondartet, invasiv og tilbagefald - det er allesammen negativt ladede ord, som bruges i flæng om sygdomme. Men ord beskriver ikke bare, de skaber også. Og sygdomsforståelsen skabes mellem læge og patient ift., hvordan vi italesætter sygdomme og symptomer. De skønlitterære fortællere har ordet i deres magt, og på Syddansk Universitet undervises de medicinstuderende i digte, noveller og romaner for at få en bedre forståelse af, hvordan det føles at stå som patient i den anden ende, og for at give lægerne mere empati. Vært, Maja Thiele skriver digte og undersøger ordenes betydning i en syg verden. Medvirkende: Anne-Marie Mai, professor i litteratur på Syddansk Universitet og Morten Sodemann, professor i indvandrermedicin på Syddansk Universitet og leder af indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital. Vært: Maja Thiele. Producer: Victoria Touveneau. (Sendt første gang 13. september).